Graasten: Flytning, reception og bog om Gigthospitalet

Indsendt af Lokalhistorisk Arkiv i Graasten:

Lokalhistorisk Arkiv i Gråsten er pr. 1. oktober 2018 flyttet i nye og større lokaler. Arkivet har nu adressen: Nygade 14, 6300 Gråsten. Vi har ved flytningen også fået nyt telefon nummer: 6360 0000.
Vi har nu 400 kvadratmeter imod de tidligere 100, samtidig er vi kommet op på gade-niveau, så vi er bare så tilfredse med de nye omgivelser. Vi har haft lukket i arkivet siden 14. september, og er først så småt begyndt at åbne døren i de nye omgivelser den 15. november.
Det har været et stort arbejde, at flytte 44 års samlinger af  arkivmateriale, mange flyttelæs er det blevet til, men takket være mange gode frivillige medarbejdere og andre frivillige kræfter, kunne vi dreje nøglen om for sidste gang til kælderlokalerne i  Ahlmannsparken den 31. oktober. Nu er der så indretningen af det nye, der presser på.

Vi holder reception den 7. december.

Læs invitationen til receptionen: Graasten – reception 7. december 2018. Byrådspolitiker Stephan Kleinschmidt “klipper snoren” til de nye lokaler, og foreningen præsenterer bogen om Gigthospitalet.

Læs også artikler i JydskeVestkysten: “Arkiv fejrer bogudgivelse og flytning til nye lokaler” og “Historisk forening holder reception“.

Skriv en kommentar