Rigsarkivet: Kom til brugermøde og foredrag om “Forsvundne arvinger”

Rigsarkivet Aabenraa inviterer til Brugermøde:
Hvert år afholder Rigsarkivet i Aabenraa et brugermøde, hvor Rigsarkivets ledelse, medarbejdere og brugere mødes. Formålet med brugermødet er at skabe en dialog om, hvordan vi kan forbedre vores service for brugerne. På brugermødet kan du høre nyt fra Rigsarkivet og om vores tiltag på publikumsområdet.
Derefter er der mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag.

Efter brugermødet, som slutter ca. kl. 15.00 vil arkivar Adam Jon Kronegh fortælle om sit arbejde med DR-udsendelsen ”Forsvundne arvinger”, og om hvordan han finder ukendte arvinger samt andre spændende historier han er stødt på, gennem sit arbejde ved Rigsarkivet.

Tid og sted: Rigsarkivet Aabenraa, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.
Læs mere om arrangementet på Rigsarkivets website.

Skriv en kommentar