Sønderborg: Foredrag om 4 skæbner fra 1. verdenskrig

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer torsdag den 31. januar 2019 til foredrag med emnet ”Sønderjyder i 1. verdenskrig” ved Arne Jørgensen, Tønder.
Arne Jørgensen beretter om flere familiemedlemmers deltagelse i 1. verdenskrig og hvordan familien har fået forløbet afdækket med fakta og dokumentation.

De 4 deltagere repræsenterer de typiske skæbner for sønderjydernes deltagelse i 1. verdenskrig – 1 der blev hårdt såret af et skud igennem hovedet (og mirakuløst overlevede), 1 der i forbindelse med sygeorlov “gik over grænsen”, 1 der døde, herunder de efterlevendes skæbne, samt 1 der slap uden skader og var i fangenskab i Aurillac.

Foredraget er rigt illustreret med billeder og kopier af dokumenter – og dertil effekter i form af bajonet, bælte, jernkors med videre.

Mødet er åbent for alle interesserede.

Tid og sted:  Kl. 19.00 i Salen, Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Entre 30 kr. for gæster, gratis for medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland.
Parkering: Der henvises til det gratis P-Huset (overfor Hotel Alsik på Nørre Havnegade) eller til de gratis pladser under broen.

Man kan læse mere om foredraget på arrangørens websie www.shfs.dk

Skriv en kommentar